FÆREYÍNGA SAGA
ELLER
FÆRØBOERNES HISTORIE
I DEN
ISLANDSKE GRUNDTEXT
MED
FÆRØISK OG DANSK OVERSÆTTELSE.
UDGIVEN
CARL CHRISTIAN RAFN.
KJØBENHAVN.
TRYKT HOS DIRECTEUR JENS HOSTRUP SCHULTZ,
KONGELIG OG UNIVERSITETS BOGTRYKKER.
FÆREYÍNGA SAGA.
1 C.

FÆREYÍNGA SAGA.

MAÐR er nefndr Grímr kamb-
an, hann bygði fyrstr1 Fær-
eyjar á dögum Haralds hins
hárfagra; þá flýðu fyrir hans
ofríki2 fjöldi manna, settust
sumir í Færeyjum, [ok bygðu
þar3, en sumir leítuðu til ann-
arra eyðilanda4. Auðr hin djúp-
aúðgas fór til Íslands6, ok
kom við7 Færeyjar8, ok gipti
þar Ólöfu, dóttur Þorsteins
rauðs, ok er þaðan kominn

FØRINGA SAGA.

AJN Mävur èr nevndur Gruj-
mur Kamban, han fowr fis-
tur at biggja Forjar, meni
Häraldur hin hårfagri vär  å
Døvun tå flujddi firi Owdømi
hansara mengur Mävur; sum-
mir settu se uj Förjun og bigdu
här, men  summir  lajtavu til
onnur Ojulond. Ejan hin find-
arrujka fowr til Ujslands
kom in uj Förjun, og gjifti
här Owluvu, Dottir  Torstajns

FÆRØBOERNES HISTORIE

GRIM Kamban hed en Mand; han bebyggede først Færøerne
i Harald  Haarfagers Dage.  Der  vare den Gang mange,
soin , flyede for Kongens Herskesyge, af hvilke nogle ned
satte  sig paa Færøerne, og toge sig der Bopsæl, men nogle
søgte til andre øde Lande.  Aude hin Grundrige begav sig til
Island, og kom da paa Veien til Færøerne, hvor hun bórtgiftede
1) hann var faðir Þorsteins, er kallaðr var skrof (skrofi, Ob. c. S.) hann var faðir
Þorólfs smjörs, föður Auðunnar rotins, föður Einars, föður Eyjólfs Valgerðarsonar,
föður Guðmundar hins ríka ok Einars Þveræíngs. Móðir Einars Auðunarsonar var
Helga, dóttir Helga hins magra. Dóttir þeira Auðunar ok Helgu var Vigdis, moðir
Halla ens hvíta, föður (ok, Ob) Orms, föðnr Gelllis, (föður Orms, f. i S), föður Halla, föður
Þorgeirs, föður Þorvarðar ok Ara, föður Guðmundar biskups. Svá er sagt, at Grímr kamban,
tilföier O, Fornmanna Sögur, .2 B. S. 89; 2) ríki, O. 3) fattes i Ob. 4) jevnfor
Heimskringla, 1, 96, hvor det hedder: I þeim úfriðt, er Haraldr konungr gekk til lands
i Noregi, þá funnust ok bygðust útlönd, Færeyjar ok Islanid. 5) dóttir Ketils flatnefs, til-
föier, O; jfr. Landnámabók i Islendinga Sögur, 2. B.S. 85 og flg.
6) eptir fall Þorsteins
rauðs, sonar síns , tilf. O.S. 7) í þessari ferð til, Ob. 8) sem fyrr er getit O. see
Fornmanna Sögur
, 1 B. S. 247.
FÆREYÍNGA SAGA.
1-2 C.

hinn mesii kynþáttr Færeyínga,
er þeir kalla Götuskeggja, er
bygðu í Austrey.

Þrandr fór til Darmerkr.

  2. Þorbjörn hèt maðr, hann
var kallaðr Götuskegg1, hann
bjó í Austrey í Færeyjum.
Guðrún hèt kona hans; , Þau
áttu, tvo sonu, hèt Þorlákr hinn
ellri, en Þrándr hinn ýngri;
Þeir voru efniligir menn. Þor-
lákr var.bæði mikill ok sterkr;
Þrándr var ok með þvi móti,
tå er hann þroskaðist; mis-
heldi þeirra bræðra var mikit.
Þrandr var rauðr á hár ok
freknóttr í andliti, greppligr 2
sýnum. Þorbjörn var auðigr
maðr, ok var þá gamall, er

reja, og häani er komin tan
besti Kjinbarmur Føringana, sum
tajr kada Gøtuskjeggjar, og
búi uj Estroj.

Trönður fowr til Danmarkar.

  2. Torbjödn ät ajn Mävur,
ban vär kadlavur Gøtuskjeg,
han búi uj Estroj uj Förjun.
Gurin ät Kona hansara; tej åttu
tvajr Sinir; Todlakur ät tan
eldri, og Tröndur tan ingri.
Tajr vowru evnaliir Men. Tod-
lakur vär bådi stowrur og sterk-
ur; Tröndur, vär lujkaso, tåi
han vär fulvaksin; men avlaji
owlujkjir Brørvir vowru. Trond-
ur vär rejhardur, fröknutur uj
Anliti og grefliur uj Åsjown.
Torbjödn vär mygvandi Mävur
og vär gämal, tåi hetta barst

Thorstein Røds Datter. Oløf, og fra hende nedstammer Færø-boernes
fornemste . Slægt, som man kalder Gøteskægger, hvilke
boedfi i Østerø.

Thrand reiser til Danmark.

2. Der var en Mand, som hed Thorbjörn, og blev kaldt
Gøteskæg; han boede paa Østerø i Færøerne. Hans Kone
hed Gudrun. De havde to Sönne, af hvilke den ældste hed
Thorlak, og den r yngste Thrand; de vare, haabefulde Mænd.
Thorlak var baade stor og stærk, og Thrand beisad samme
Egenskaber, da han voxte til; men der var ellers stor For-
skjel paa disse Brødre. Thrand var rød af Haar, fregnet i
Ansigtet, og barsk af Udseende. Thorbjörn var en rig Mand,


1) Götuskeggr, Ob,c,S. 2) saaledes O; friðr,F.

2 C.
FÆREYÍNGA SAGA.
þetta var tíðindá. Þorlákr
kvændist þar í eyjunum, ok
var þó heinia með föður sínum
í Götu. Ok bráðliga, er Þor-
lákr var kvæntr, andaðist Þor-
björn Götuskegg, ok var hann
heygðr ok útborinn at fornum
sið; þvíat þá voru heiðnar
allar Færeyjar. Synir hans
skiptu arfi með sèr, ok vildi
hvorrtveggi hafa heimabólit1 í
Götu, þvíat þat var [hin mesta
gerscmi2. Þeir lögðu hluti á,
ok hlaut Þrándr. Þorlakr beiddi
Þránd eptir skiptit, at hann
mundi hafa3 heimabólit, en
[hann lausafe meira4, en Þrándr
vildi þat eigi; fór Þorlákr þá
í burt, ok fèkk sèr annnan
tíl. Todlakur gjiftist har uj
Ojdgjunun, men var tow hajma
kjå Fäjiri sujnun uj Gøtu, og
korta Tuj etti at Todlakur
vär gjiftur, andajist Torbjödn
Gøtuskjeg,og var Hejgjur gjörd
ur ivur honun, og so var han
útborin ettir. fodrnun Sii, tuj at
tå Vowru adlar Förjar hajdnar.
Sinir hansara skjifitu Arvin midl-
un sujn, og kvør äf Tajm båvun
vildi häva Hajmabygvi uj Gøtu,
tuj tä vär Høvuskasti åf ödlun.
Tajr löddtti tä tå undur Lod,
og Loddurin fedl Trönda til.
Tolakur bej Trönda attana
Skjifti, at läta se häva Hajm-
abygvi, og han majra af Lejs-
ojra, men Tröndur vildí ikkji;
Todlakur fowr tå burtur häani,
og var allerede til Alders, da dette foregik. Thorlak gif-
tede sig der paa Øerne, og forblev dog hjemme hos sin Fa-
der i Gøte; men kort efteraf Thorlak var gift,døde Thorbjörn
Gøteskæg, og han blev udbaaren og höilagt efter gammel
Skik, thi da vare alle Færøerne endnu hedenske. Hans Son-
ner skiftede Arv imellem sig; begge vilde have Hovedgaar-
den Gøte, thi den var den störste Herlighed; de kastede da
Lod om den, og den tilfaldt Thrand. Efter Skriftet bad Thor-
lak Thrand, om han maatte faae Hoved gaarden, imod at
Thrand fik en större Part af Løsøret; men dette vilde Thrand
ikke tilstæde. Thorlak drog da bort, og tog sig en anden

1) heimalandit, Ob, c, S. 2) gersemi semmest, O. 3) leiga, Ob. 4) Þrándr herð at
lendur ok laussafè, þat er Þorláki hafði hlotoszt, O.S; þvíat hann hafði fekit lausafè
með konn sinni f. O.
FÆREYÍNGA SAGA.
1-2 C.

2 C.
FÆREYÍNGA SAGA.
FÆREYÍNGA SAGA.
99 C.

2 C.
FÆREYÍNGA SAGA.
FÆREYÍNGA SAGA.
99C.

2 C.
FÆREYÍNGA SAGA.
FÆREYÍNGA SAGA.
99C.

2 C.
FÆREYÍNGA SAGA.
FÆREYÍNGA SAGA.
99C.

2 C.
FÆREYÍNGA SAGA.