HOME > Saga & Edda > Bugge's Svipdagsmál

(> Excurs )

(> norse characters )

* Bugge's footnotes transcribed below supplements Bugge's edited version of the two Svipdagsmal lays which are online at ⇒ Tor Gjerde's page under Svipdagsmál / Excurs.

 

SVIPDAGSMÅL.

I.

GRÓGALDR.

 Dette Digt er kun bevaret i Papir-
afskrifter, af hvilke ingen er ældre end
anden Halvdel af 17de Århundrede.
Det har i dem Overskriften Gróu galdr,
hvortil de allerfleste føje er hon gól syni
sínum dauð. Jeg skriver med M. og
Cod. 1111 fol. ny kgl. Sml. Grógaldr. —
Overskriften Svipdagsmál. I. findes i intet
Hskr.; den er tilsat af mig, se Excurs.
Overskrifterne Sonr kvað og Móðir kvað
ere overalt tilsatte af mig; de mangle i
Hskrr. og Udgg. (undtagen hos Möb., der
har Overskrifterne Sonr og Gróa).
    1, 3. Af Hskrr. have nogle dura, så
Rask, Lüning, andre dyra, så K. dúra
M. (af dúrr, Slummer). Dog er Teksten
kanske forvansket, ti dauðtra kan neppe
være Epitheton til dura.
    2, 2. einga, så ændret med M.; einka
Hskrr. og Rask K., men dette er en senere
(Stjórn S. 516 i Hskr. fra Midten af 14de
Årh.), mindre rigtig Form i denne Be-
tydning. — 3. nú mangler i B S. —
4. móðir O C S urigtig.
    3, 1. leiksborði (eller leiks borþi) L og de
stockholmske Hskrr.; leiks alene
 Cβ. Jfr. Grett. s. Cap. 74, S. 166. - 2.
skaut, så ændret; skauztu Hskrr. (skrevet
skaust þú O; sctzo BS; skauts þu Cα;
skaustu Cβ L) og Udgg.; skaut sú Svend
Grundtvig i Danm. gl. Folkev. II,668 b
— fyr, indsat med M. for den yngre
Form for. — 3. fþur O; i de fleste
Hskrr. skrevet uden u i anden Stavelse
— 5. kvæmtki, så ændret; kveþki Udgg.
og de fleste Hskrr.; kiveþci Lα (kveþci
Lβ); kiveþke Cβ (kveþki Cα); hveþki
B. Se min Afhandling om Forbindel-
sen mellem Grógaldr og Fjölsvinnsmál i
Forhandlinger i Videnskabs-Selskabet i
Chria. År 1860, S. 130. Som Sub-
ject til veit må vel snarere tages hin
lævísa kona end ek. — 6. Menglöðu, så
ændret; menglöðum Hskrr. og Udgg. (-um
er i de fleste Hskrr. skrevet -ō eller -ū).
menglöðu som Appellativ („sponden“)
Finn Magnusen i den AM. Udg. II, 968;
i Den ældre Edda overs. III, 176 synes
han at ville læse Menglöðum som Egen-
navn. Petersen nord. Myth. 195 læser
menglöðu og forklarer det „Jorden“.
 
GRÓGALDR.
339
      4, 2. farvegir B.
    5, 2. ero C L, så og Rask (uden at
enfære Variant) og M. — 5. muni O S.
— 6. þykkjumk i Hskrr. skrevet med y
ellr i i første Stavelse, med kk (cc) eller
k(c), og med umz eller unz eller unst i
Endelsen; þicciz B S — afi er i mange
Hskrr. (Bα L S) skrevet am; heraf for-
vansket apne O, apani Bβ, afru (?) C. Eg.
formoder arfi, Lüning arfi eller aldri, men
se Skírn. 1, 6. 2, 6 med Anm.
    6, 3. Rindi, så ændret efter Formod-
ning af Guðbrandr Vigfússon; Rindr Hskrr.
og Udgg. Der siges rimelig her: den gol
Odin for Rind; jvfr. seið Yggr til Rindar
SnE.,236, 4 og Saxo Gr. p. 128 (ed.
Müll.); (Rindam, Ruthenorum regis filiam,
Othinus) cortice carminibus adnotato con-
tingens , lymphanti similem reddidit. —
Rani, skrevet således uden Accent i L O
og de stockh. Hskrr. Det må være et
Odins Navn og er, som jeg tror, det
samme som Hrani, hvilket Navn Odin
giver sig da han som Bonde møder
Rolv Krake og hans Kjæmper på de-
res Færd og fra Adils (Fas. I,77-
79, 94). Rigtignok vækker det Betænke-
lighed, at h her er udstødt foran r, men
jvfr. Háv. V. 151, L. 3. Guðbrandr Vig-
fússon formoder Rammi, hvilket han
sammenstiller med Odinsnavnet Hrammi
(Hrami). Ráni Udgg., hvilket af Rask og
 i K tom, II tydes som Dat. af et Mands-
navn; Finn Magnusen (lex. myth. p. 660.
Den aldre Edda overs.), Petersen (Nord.
Myth. S. 199) o. fl. forstå det derimod
som Dativ af Rán fem. (Øgers Kone);
men en sådan Dativ er umulig: dette
Kvindenavn lyder også i Dativ Rán (der
forudsætter en ældre Form Ránu). —
5. Feilagtig atlaþ Lα; ætlaþ Cβ; at
alt B S. — þykkir i de fleste Hskrr.
-skrevet med i i første Stavelse. —
6. leiþ þú S; i de fleste Hskrr. leiþtu;
leiþto B.
    7, 2. ef L, Rask (uden at angive Var.)
og M.; er K. efter de fleste Hskrr. —
5. haldi þér henføres af Rask og M. til
L. 4.— O har a foran llum. — megin
Lα, megom Lβ i O synes først at
have været skrevet vegum, men dette er
rettet til megum.
    8, 1. inn mangler i O. — 2. þjóðár, så
Udgg. (og Stockh. Qv. Hskr.?) ; þi&ohar;þar L Cβ,
Cod. Stockholm. oct.; þió;þir O B Cα S, Cod.
Stockh. fol. og Eddubrot Rasks. — 3.
For falla står fejlagtig fara i Lβ Cβ. —
fjörlotum, så Hskrr. og Udgg. Kanske
fjörlokum ? jvfr. aldrlock. — 4. De to my-
thiske Elvenavne ere ellers ukjendte og
måske forvanskede (for Horn kunde man
tænke på Hrönn, for Ruðr på Hríð, eller
tom U har i SnE. I, 40 Hriþr), men
noget sikkert lader sig herom neppe sige.

  22*
340
GRÓGALDR.
 
 

— Hskrr. skrive det andet Navn dels
med u, dels med uacute;, og i Endelsen dels
med r dels med ur. — 5. meðán, som
man forklarer „medens du vader over
dem", synes underligt; men neðan, hvorpå
Lüning tænker, vilde her aldeles ikke passe,
derimod vel héðan, jvfr. Grímn. V. 28,
L. 12; Fáfn. V. 34, L. 3 (to Ord, som
begge begyndte med h, vilde kunne tåles
i denne Linje, se Anm. til Grímn. V. 36,
L. 4. 5). — 6. þveri L. — fyr, indsat
med M. for fyrir.
9, 3. Mange Hskrr. skrive giörvir. —
galgvegi O S B Cα Lβ og Eddubrot
Rasks; gaglvegi Lα Cβ og de Stockh.
Hskrr. — 4. For þeim har Lα Cβ þinn.
— hverfi, så O B Sβ; hryggvi Bα
Sα C, således også Udgg. — 5.
til, således Bβ, Rask uden Angi-
velse af Var., K. M.; det mangler i
 O L C Bα. — Efter handa tilføje
Hskrr. (foruden O) og Udgg. mætti.
Rask giver følgende Forklaring: „hryggvi
Adrir: hverfi, sem er sömu meiníngar,
nfl. hugr þeirra snúist til þín fyrir mátt
(krapf) galdrsins" (Eg. tror, at Rask
forstår hryggvi som hrökkvi). I K.
forklares derimod hryggvi „trepidet"
(derefter måtte da sættes Komma) og til
handa þér mætti som en egen Sætning,
hvis Subject er mætti og hvis Verbum
snúisk (Andre tænke veri til som Verbum).
mætti synes, hvordan man end forklarer
det, at give et tvungent og uklart Udtryk
og er vel kommet ind her ved en eller
anden Feil (er det en Variant, som egent-
lig hørte hjemme på et andet Sted??);
også Eg. kalder Læsemåden i O „no-
tabilis“. — 6. þeim mangler i O. — til
mangler i C.
    10. Sammenlign Hávam. V. 149. —

 1. inn mangler i O L. — 2. fjöturr så
ændret med M.; fjötur Hskrr. (fitr B)
og Rask K. —verðr, så ændret med
M.; verða Hskrr. og Rask K. — 3. Hskrr.
have enten borinn, så M., eller borin, så
Rask K. — boglimum, så Eg.; bógl-
mum Udgg. Måské er det oprindelige
her i Overensstemmelse med Háv.
    ef þér fyrðar (eller fjörvar?) bera
    bönd at boglimum.
Herfor taler verða i Hskrr., desuden sy-
nes det betænkeligt, at fjöturr er sat to
Gange, først i mer omfattende Betydning
(ti ved boglimir kan ikke menes Fødderne
al(ene), derpå i mer indskrænket „Fod-
lænke.“ — 4. leysigaldr, så ændret
leifinz elda O; leifnis eldir Lα; leifnis
elda B C Lβ S og Eddubrot Rasks;
leifnis eldu de stockh. Hskrr. og Cod.
1867 qv. i ny kgl. Sml.; Leifnis elda
Udgg. Det sidstnævnte Udtryk har in-
gen tilfredsstillende kunnet tyde; navn-
lig er elda uforeneligt med Udgavernes
kveðna, og at det er forvansket, viser
Kildernes sågodtsom enstemmige kveðinn.
Med leysigaldr jvfr. Beda hist. eccles. IV,
22: interrogare coepit, quare ligari non
posset, an forte literas solutorias,
de qvibus fabulae ferunt (i den oldengelske Oversættelse þá álýsendlícan rúne) , apud
se haberet. Allerede Udgiverne af K. og
endnu mer Lüning var på ret Spor,
men forlod det. — 4. læt ek þér hen-
føres i K. til næste L. — 5. fyr, så M;
skrives i Hskrr. fyri, så Rask K, eller
for. — kveðinn, så Hskrr. (i enkelte,
f. Eks. B, skrevet med en n) og Rask
(som bemærker: Adrir:. qveþna); kveðna
K. M. — 7. Denne Linje udelades af
M. uden tilstrækkelig Grund. — For en
har O ok. — fitr B.
 
GRÓGALDR.
341
      11, 3. meir B S. — 4. gogn fejlagtig
for logn O Cα Bβ. — lögr, så Hskrr.
og Udgg. Jeg formoder logn ok lægi
(Vindstille og Havblik), jvfr. Alvíssm.
V. 22, L. 2 og norsk løgje hos I.Åsen;
lögr kan sidestilles med lopt, men ikke
med logn. — 5. gangi þér henføres af
Rask og M. til L. 4. — lúðr, så Hskrr.
grundtagen S, der har lauþr) og Udgg.;
K. forklarer „in culeo“, Eg. „in nav em“,
Fritzner „i dit Gjemme, i din Forvaring“,
Gísli Brynjúlfsson (Ant. Tskr. 1852-54,
S.136 f. Anm.} “på det oprørte Hav“.
i líð vilde give et klart og passende Ud-
tryk; således heder det i det rimede
(i Fas. II, 503 udeladte) Slutning sønske,
hvormed Afskriveren af Friðþjófs saga
slutter sin Afskrift Cod. A. M. 510 qv.:
allt gott gangi oss í lið. — 6. liá L og
Eg.— friðdrjúgar fejlagtig O B S. —
farir fejlagtig O S Bβ Cβ
    12,2. kemr B S; kmr Eddubrot Rasks
og Lβ komir C. kynni O Lα og de stockh.
Hskrr., således og Udgg. I de tilsvarende
Verslinjer står efter ef overalt Indicativ.
— 4. hávetrar, så ændret; hvera O; hræva
de andre Hskrr. og alle Udgg. Jfr. f.
Eks. Bisk. ss. II, 27. — kuldi Hskrr. og
Udgg. — 5. Udgg. henføre megit til L. 4.
—6. haldisk æ, så andret med Tvil;
haldit or Hskrr. (Rask bemærker dog, at
hans Eddubrot synes at have er); haldit
er K. M. Jeg har formodet, at haldiz i
blevet forvansket til haldit og æ til
o - Eller haldisk þér? K. oversætter
„seque constringat tibi artus corporis",
 men der måtte da skrives haldit þér;
ok haldit er måtte oversættes „og ved-
ligeholdt er“, men her kræves Conjunctiv
(jvfr. V. 8, L. 6; V. 9, L. 6; V. 11, L. 6).
    13, 4. Kanske: því at firr ? jvfr. Háv.
V. 12, L. 4, hvor vel bør skrives þvi at
som to Ord. — fyrr C, fyr B S fejlagtig for
firr. — megi, så ændret med M.; megit
S og K; megi at OCL; megit at B; megiat
Rask med Anmerkn. „kannske rett. megni
(at) þér". — Udgg. henføre þér til L. 5.
    14, 1. inn mangler i OB. — 4. man-
vits, så ændret; mannvits Hskrr. og Udgg.
manvit er vistnok den ældste
og retteste Form, så skrives f. Eks. Ordet overalt
(7 Gange) i R, i SnE.I,320 i rU757
(medens U i SnE. I,64, hvor r har manvit,
skriver Ordet med nn); hertil slutter sig
Skfivemåden monvit, immvit i andre
gamle Hskrr. (Gíslason Um frump. 126);
de yngre Hskrr. (således f. Eks. F i
Hyndl. V. 3) skrive heller mannvit. Sam-
mensætning sf or men man- findes også
i andre Ord, således i Manheimar, hvil-
ket Unger i sin Udgave af Heimskringla
med rette har beholdt; hermed stemmer
den faste Udtale- mannen i maneimen i
telemarkske Viser, man- finder sit Side-
stykke i got. man-, mana- (f. Eks. mana-
sêþs), oht. mana- (f. Eks. manahoupit).
— 5. munn ok, så ændret; minnis B S Lα
Cβ og de stockh. Hskrr:, således og K.
M.; mímis O Cα Lβ, Eddubrot Rasks
og Rasks Udg. Jeg tror, at mu z (d.e.
ok) fejlagtig er blevet læst som miiz. —
6. For gefit har O Cα Bβ Lβ getit.
342
GRÓGALDR.
 
      15, 1. nú mangler i O S B. — 2. þars,
så ændret; þar er Rask M.; þar B S
og K; þer O C L; af de Hskrr., som
Rask brugte, havde nogle þar, andre þer.
— forað, så M., i Hskrr. skrevet forraþ
(forráþ, for Raþ). — þikkir eller þikir
Hskrr. — 3. For standit har S B og cod.
Stockh, oct. No. 5 urigtig standi. — fyr,
 så skriver B, andre Hskrr, fyrer (O) eller fyri. — 5. dura i Hskrr. skrevet dyra.
    16, 2. ber þú henføre Udgg. til L. 1,
C skriver som ét Ord berþu. — 4, æ
gnóga, så ændret; því nóga Hskrr. og
Udgg. (þi C, þý Rask). — 6. For mant
har B S den senere Form manz; i O
står mant, neppe mantz.|





=====================
 

SVIPDAGSMÅL.

II.

FJÖLSVINNSMÅL.

 -Dette Digt er, ligesom Grógaldr, kun
bevaret i sene Papirafskrifter; i de fleste
følger det efter Grógaldr, i andre efter
Vegtamskviða.
    Hskrr. kjende kun Overskriften Fjöl-
svinnsmál; den anden Overskrift Svip-
dagsmál II er tilsat af mig; se Excurs.
    Overskrifterne over de enkelte Vers ere
overalt tilsatte af mig.
    1, 2. For hann sá har O sá hann.
Ordet hann synes at vise, at Fjölsvinns-
mál ikke skulde begynde med denne Stro-
phe, men at der foran har vieret en an-
den, som nu er tabt.— um mangler i
B O S Lα. — 3. þursa, så Hskrr. og Udgg.;
da må hann (Subj.) være Fjolsvinn, og
Subjtetaccus. for upp koma er da ikke ud-
trykkelig sat. Men mulig er det rette þurs á,
som alt formodes i K. og af Petersen (Nord.
Myth. 1ste Udg. S. 413 og sidste Side
blandt Rettelser), der forstå þurs som
Svipdag; men þurs måtte være Fjolsvinn.
— þioþir O. — siol Cα Lβ, her med
Tillæg „rectius“. — 4-6. Som anden
Halvdelaf V. l har Hskrr. L. 4—6 af
 V. 2; de begynde V. 2 med L.4—6 af
V. l (Hvat er þat flagða — loga) og har
som anden Halvdel af V. 2 de Linjer,
der her danne L. 1—3 af V. 2. Således
også Udgg. undtagen Möb., der for Om-
sætningen henviser til Begyndelsen af Hár-
barðsljóð. — 5. For fyr står fyrir i C L, fyre i O, for i B S og hos Rask (som ingen Var. anfører). — 6. hstan Bβ Sβ.
    2, 5. Hskrr. skrive arnaþo eller arna
þu (arnasto O). — 6. Hskrr. skrive
attato eller attattu. — verndar B C L S,
alle Stockh. Hskrr., og med dem Rask
M.; venþar O (som stadig skriver þ inde
i Ord for d); vernaþar K. (som — vistnok
urigtig — bemtærker: Ita omnes Libri, præ-
ter S). — vero Cα og Rask (uden at anføre
Var.) M.; vera, de andre Hskrr., og så K.
    3, 2. Hskrr. skrive for eller fyrir. —
scíþgardi fejlagtig for forgarði i B S. —
3. biþrat BS; biþur at O. — líðöndum
i Hskrr. med -endom, -øndum eller -ondom
i Endelsen; Bβ Sβ fejlagtig lifendom.—
lof O fejlagtig; lifs Bβ Sβ. — 4. orþ
for orþa Cβ Lα. - 5. oflifat C L.
344
FJÖLSVINNSMÅL.
 
      4, 3. er for em O C L. — 5. hér mang-
ler i B L. — 6. nú mangler i B. — at,
så Cβ Lα og K. M.; af B O Cα Lβ,
Stockh. Hskrr., og Rask.. Kanske: at viði, jvfr. Helg. Hund. I, 41; II, 33;
Sól. V. 9.
    5, 1. gaman O. — 2. aptrur at fán O;
aptr at fa Bβ. — 3. For svást fejlag-
tig soast Cβ Lα; hvaz B; huarz O;
svast, først skrevet svars Cα. — 4.
Kanske oprindelig þykkjumk, og dette at
henføre til L. 5. — 6. K. anfører af
S mundac, som er det oprindelige.
    6, 2. of mangler i BOCα. — 4.
Med denne Linje begynde K. og Rask
et nyt Vers. — 5. Valcaldr Bα.
    7, 3. vilja, så B S og Udgg. (Rask
anfører ingen Var.); vilda CL; vylþa
O. Jfr. Skírn. V. 3, L. 3. — 4. hverr
i Hskrr. skrevet hver. — 5. hefr L (men
i 9, 5 hefir); styrir B (så og i 9, 5).
 — 6. þslun; al. solum C (så og i
V. 9); þslun Bα; þslom Bβ (så
og i V. 9); þslun O (i V. 9 sølun).
— auðsölum Udgg. (Rask uden Var.).
    8, 1. of mangler i O. — 3.. Svafrþorins,
så Rask M ; Svafr Þorins K.
    9, 2. munt L her; deraf g jør K. munc.
— 5. siåt; al. såt C; „Adrir sjá-at“
Rask. — 6. menn i flere Hskrr. skrevet
men; 1867 har her meþ, men i V. 11
meN (jeg tør deraf ikke slutte, at den op-
rindelige Form her er meðr). — it S og
således 1867 i V. 11 (men her hit); hit
C (men i V. 11 i Teksten iþ) L; hytt
O. — mera L (men i V. 11 meira) Cβ.
— forað skrevet forat i Hskrr.
    10, 1. Flere Hskrr. skrive Þrim g.;
Þrymgoll O; Þrimgavll Bβ Sβ. — 4.
fjöturr, så Udgg.; fiøtur O; flötr Bβ
Sβ; de andre Hskrr. fiotrar. — 6. hefir
B C.
 
FJÖLS VINNSMÅL.
345
      11, 5. siåt C O og Stockh. Hskrr.;
siat L. — 6. meir for menn L og Cβ.
    12, 1. Gastropnir, så Hskrr. og Udgg.;
O skriver Gastrofnir; K. Gastrópnir, men
Navnet kan ikke betyde „hospites adela-
mans“. Måske for Gatstropnir af gat,
Hul, Abning, og STRUP, norsk ströypa,
knibe, indklemme, tilsnøre. — 2. Hskrr.
skrive gorvann eller gorfan eller giorvan.
— hefik M. — 3. leyrbrimis, al. brims
C; leirbrims Lα — 4. hef ec L.
    13, 5-6. er gifrari hefik önga fyrr í lönd-
um litit; så ændret. Jfr. Vers i Ketils s.
Hængs Cod. AM. 471 qv. (Fas. II, 127):
Hvat,er þat flagða,
er ek sé á fornu nesi
ok glottar við guma?
at uppiverandi sólu
hef ek önga fyrr
leiðiligri litit.
Mindre rimeligt er det at tænke på: er
gifrari hefka görðnm fyr í löndum litit
eller er ek gifrari æva görðá fyrr í lönd-
um líta eller er ek gifrari æva görðum
fyr i löndum leit. — gifrari af Adj. gifr
= eldeng. gífre. Hskrr. har: er gifur reka
 (så L Cβ; Roka O; rata Bβ; rekar
Bα Cα, så og Rask uden Var.) giorþa
(så L og Stockh. Hskrr.; gorþa C;
giorþu B O) fyrir (eller fyri) löndin lim
(kuir Lα; knyr Cβ; lini Stockh. fol. Hskr.).
    14, 1. annarr mangler i O. — 4. Rask
vilde heller varðir 'ro. Svend Grundtvig
(Danm. gl. Folkev. II, 471 a) oversætter
varðir ved „Møer“, andre ved „Vagter“.
Jeg skjønner ikke denne Linje ; man venter
den Tanke udtrykt: „de holde altid Vagt,
indtil Verden, går under.“ Skulde der
stå verðir for varðir? men ellifu?? Hskrr.
skrive ellefu (-o) eller ellifu (-o). Skjuler
sig heri en Form af eilifr ?
    15, 3. hvart, indsat med K. M. f or Hskrr's
hvert (denne Form også ellers almindelig
i sene Hskrr.); så og i de flgd. Vers.
    16, 2. of lagit, så B og Rask uden Var.;
of mangler C L O. — 3. meþan for siþan
O Cα Lβ; oprindelig vel siðans eller siz.-—
6. kemsk, så M.; kemz Bα og Rask; keint
Cβ Lα;, komt O Eddubrot Rasks Bβ Lβ
Cα; kemt Stockh. Hskrr. — K. formoder þó
for det første þa. — Hskrr. skrive vttr,
vettr eller vættur, Cβ vetr. — ef, så
346
FJÖLSVINNSMÅL.
 
  Udgg.; S. anfører denne Læsetmåde af
S; alle andre Hskrr. har of (i C først
skrevet oc). — For þá har Bβ sa. Kan-
ske: ok kemsk því vætr, ef þar kemr?
    17, 5. þat er menn hafi Hskrr. og
Udgg. Burde vistnok hede: þat er þeim
menn of gefi, som i 18, 5. Den almindelige
Læsemåde kan neppe støttes ved 29,5.
— 6. lpi O Cα Lβ; hlpa B; laupi
Rask uden Var, — For hlaupi inn har
Cβ Lα fejlgtig kpa vin. — a meðþa O
her og i V. 18.
    18, 1. Vegnbráðir, så Lα Cβ, Rask
uden Var. og M.; Vengbráðir Cα Lβ
og K. Af Vb. vegna? — 2. vaþofnis O.
Viðofhis forstår jeg her med de fleste
fortolkere som Hanens Navn; Svend
Grundtvig (Danm. gl. Folkev. II, 671) for-
klarer Viðofnis liðum som Viþopnis hliðum.
— 3. vita þat vilt Cα O. — 6. hlaupi?
    19, 5. breiðask, så B C L O 1867 og
Rask uden Var. (skrevet med ass, az el-
ler ast i Endelsen); breiþiz K. M. —
6. öll limar, så C L O og Bβ (dog her
all); öll ok limar Bα 1867 og Udgg. (Rask
uden Var.).
    20, 1. Munamðr Lα Cβ. — sa for
 hann O. — 2. mangi veit, så ændret
med Thaasen (Nord. Univ. Tskr. II, 3,
S. 90) efter Háv. V. 138, L. 8; det
samme var alt foreslåt i K.; fáir vitu
(vita) Hskrr. og Udgg., hvorhos K. foran-
drer en (enn) til menn. — 3. hverjum,
så Hskrr. og Udgg.; det oprindelige Ud-
tryk er vel, som Thaasen anf. Sted mener,
hvers hann, ligesom i Háv. V.138, L. 9.
— renn, så O, jvfr. Háv.; rennr de
øvrige Hskrr. og alle Udgg. — 6. fellirat,
så ændret; flær at (flærat) Hskrr. og
Udgg.; kun O og Cα har blot flr (uden
at), mulig er derfor det Oprindelige blot
fellir, jvfr. Anm. til Sig. I, V. 21, L. 5.
    21, 5. af mþi L, Stockh. Qv. og Oct.
Hskr.; á móþi Stockh. fol. Hskr. —
móði = Kraft? Guðbrandr Vigfússon
(Ný Fèlagsrit X.VII, 152) oversettter
fructus og jvfr. lat. maturus. — 6. ef
for er Mask (uden Var.) og M. — fellir-
at, så ændret; flærat Rask (uden Var-) og
M.; ellers har Hskrr. flær ei, så og K.
    22, 3. fyr i Stkrr. tildels skrevet fyrir
— kelisjúkar, så Hskrr. og K., Rask.
Dette giver neppe nogen Mening. Egilsson
formoder „hystericæ, vel: nervis labe-
 
FJÖLS VINNSMÅL.
347
  rantes, coll. Norv. Brystkjöl (= Dan.
Hjerteangst)" men det norske kjøl passer
ikke efter sin Betydning (kold Gysen,
Skræk), og et deraf afledet Ord måtte
hede kœlsjúkar (kel-sj.). M. indsætter
hellisjúkar, men dette betyder „svage-
lige“, hvilket her ikke synes brugeligt.
killisjúkar? jvfr. got. kilþei γαστήρ. —
5. þaz, så ændret; þess Hskrr. og
Udgg. — þær, B O S; þeir L Cβ Rask
uden Var., K. M.; er Cα. — skulu O.
    23, 5. a for í Cα. — 6. gull B O S
Cα, Rask uden Var. og M.; gulli L Cβ
og K. Jfr. allr ræidingr hestanna þa
gloade vid gull Flat. I, 359.
    24, 1. Viðofnir blandt hanaheiti i SnE.
II, 488.572. — Eg. skriver Víðofnir (=
Viðopnir). — 2. veðrglasi, så Udgg. Alle
Hskrr. skrive veþir (Rask uden Var. veþr).
glasir B O. — 4. einn um, så ændret med
Tvil efter Formodning i K.; einum Hskrr.
eg Udgg. — 5. þryngr, så ændret med M.;
þrúngr K. og Rask (uden Var.); þrungr
Bβ C O; þryngvz Bα; þrúngnuz Cod. 1867
qv. ny kgl. Sml. Udgg. henføre Ordet til L. 4.
— 5. orofsama O; or ofsaman L; orof sa-
man C; órofsa ma B; ó-rof saman K.; óróf
saman Rask (uden Var.); oróf saman M.
— 6. svartrar, så ændret med Tvil (eller
surtrar af isl. surtr, gusten? ); surtar Cα
Lβ O Stockh. Fol. og Oct. Hskr. og Eddu-
brot Rasks; surtr B Cβ Lα, og således
Udgg. (Rask og M. som Egennavn); Surtur
Stockh. Qv. Hakr. — Sinmöru, så ændret
 efter Formodning i K.; sinn mtv Bα
Stockh. Oct. Hskr., så også K. og Rask;
sinn mantu Bβ Cα Lβ O Eddubrot Rasks;
sem mautu Lα Stockh. Fol. og Qv. Hskr.;
sem mantu Bβ; sin möta M. — Thaasens Forklaring i Nord. Univ. Tskr. II, 3,
S. 89 f. kan ikke støtte Hskrr.'s Tekst.
    25, 5. fyr i Hsksr. skrevet for.
    26, 1. Lævateinn, så ændret; Hæva-
teinn Hskrr. og alle Udgg. (Hma t. Bβ;
Hevia Sβ; Hevet. efter K. i Vidalins Hskr.).
Navnet, som det står i Hskrr., forklares
gjerne af h?fa, men måtte da hede hoefi-
teinn. Rimvægten hviler desuden i L. 2 langt
bedre på Loptr end på hann; om Forvansk-
ning af L til H se Anm. til Sigrdr. V. 34,
L. 1; Fjölsv. V.36, L. 1. — hann heitir,
så ændret; heitir hann Hskrr. og Udgg. —
2. rýninn, så ændret, rúinn Hskrr. og
Udgg. Petersen (Nord.Myth. 2 Udg.S.357)
forklarer dette ,,opblæst og løs, fyldende
meget, men Uden af Indhold" af det
jydske Verbum at rue, men herimod stri-
der den norske, mer oprindelige Form
rúva; K. oversætter „despoliatus“, hvilket
neppe giver nogen brugbar Mening; Svend
Grundtvig (Danm. gl. Folkev. II, 671 a)
forstår görði rúinn som rúði, plukkede,
men rýja kan aldrig bruges om at plukke en Kvist eller Gren. Guðmundr Mag-
nússon formoder runi cursor, destructor, eller rúni, fabulator, incantator. — 3. fyr
skrives i de fleste Hskrr. fyrir, i andre
fire. — 4. seigjárn-keri, så skrevet efter
348
FJÖLSVINNSMÅL.
 
  Forklaring af Eg., som beholder Hskrr.'s
Skrivemåde. Eller seigjárns keri ? sgiarne
keri O; sgiarns k. C og Eddubrot Rasks;
segiarns k. B L og de stockh. Hskrr.;
efter K. har S i Teksten Segiarn, i
Margen Sægiarna; Sægjarns k. Rask M.
— 5. liggr hann henføres af Udgg. til
L. 4. — Rask og M. skrive Sinmœru.
    28, 5. er, så ændret; sem Hskrr. og
Udgg. — 6. eiri, så Hskrr. (dog an-
fører K. eyrv af S) og Udgg. — örglasis,
så Eg.; jvfr. Ringen Glæsir (rettere
Glasir) i Fas. II, 390; aurglasis Udgg.;
rglasis Hskrr. eller rglassis (så C L,
de stockh. Hskrr. og Eddubrot Rasks).
    29, 2. hvert þat se Rask uden Var. —
6. verði? jvfr. V. 17, L. 6. — fylva
O Bβ Cα; for fölva.
    30, 3. Også her forstår jeg med de
feste Fortolkere Viðofnis om Hanen. Svend
Grundtvig (Danm. gl. Folkev. II, 671a)
 tyder i Viðofnis völum = í Viðopnis völum
eller válum ? — for völum har O og Bβ
rotom. — 4. Rask og M., skrive Sinmœru. —
5. söm, så K., det er med Eg. at forstå
som Nom. sg. f. af samr; sœm Rask (uden
Var.) og M. sæm tliss Bα; samtelis
Bβ; som teliss Cα; somteliss Cβ; sem-
telise O; som t. Lα; soni t. Lβ.
    31, 5. stunginn Lα Cβ.
    32, 1. Hyrr, så K. M. (d. e. Ild); i
de fleste Hskrr. skrevet Hyr. Man skulde
her vente et Navn, som begyndte med L,
så at lengi (ikke hann) i næste Linje
blev Rimord. Grimm formoder hátt for
lengi. — 4: auðranns i Hskrr. skrevet
med én n. — 5. mun O; man Bβ. —
6. ena O Bβ for eina.
    33, 4. hverr, så ændret med Lüning
for hver Hskrr. og K., Rask M. — görði
skrevet i Hskrr. gorþi eller giorþi eller
georþi.
 
FJÖLS VINNSMÅL.
349
  — 5. fyr i de fleste Hskrr. skrevet
fyrir. — For sák har flere Hskrr.
sok. — 6. For innan ásmaga har L og
Cβ minum erfmaga. — Jeg har sat Komma
foran ásmaga som styret af hverr; Ordet
er mig dog her uforståeligt, da flgd.
Vers indeholder Dvergenavne.
    34, l, Vnni for Uni B. — Iri K, Rask;
Íri M. — 2. Bari O C L og Rask (uden
Var.); Barri B og K. M. — Ori K.,
Rask, Óri M. Navnet er vistnok for-
vansket , se Anm. til L. 4. — 3. Varr
som Dværgenavn. SnE. II, 470. 553. —
4. Dori, så de stockh. Hskrr.; Döri
Eddubrot Rasks; Dorri C L Bα samt
K. M.; Dari Bβ; Darri O. Se Völuspá
I, V. 15, L. 5 og SnE. II, 470 (II, 553
Duri). — M. skriver Úri. For Uri har
Cα Lβ Ori; at dette er det rette, synes
rimeligt på Grund af Dori, Ori i Völuspá
1, V. 15, L.5 og fordi Dori og Ori danne
med hinanden Stavelserim, hvilket er hyp-
pigt ved Navneopregning (Fili, Kili.
Skirfir, Virfir. Alföðr, Valföðr). Men
da må Ori i L. 2 være fejlagtigt (for
Jari?) -- 5. Atvarþr Lα Cβ og K.;
oc varþar Cα Lβ; at var þar Stockh.
Oct. Hskr.; at varþar Stockh. Fol. og
Qv. Hskrr.; oc var þar B O og Rask;
ok Atvarðr M.— 6.Liðskjálfr M.; liþsci
sifr Bα Cα og K. Rask (uden Var.);
 lijþski alfur O; lþsci alfr Bβ; Lidscialfr L Cβ. — Loki er neppe rigtigt. Lüning
formoder Lóni.
    35, 4. hve O (for hvat); dette er kan-
ske det oprindelige her og i de øvrige
Vers.
    36, 1. Lyfjaberg, så ændret; jvfr. V.
49, L. 2. Se min Afhandling om Forbin-
delsen mellem Gróg. og Fjölsv. — Hyfia
berg Bα, Lβ og K. M.; Hyfuija berg
O; Hyfwia berg C; Hivnga horn Bβ;
Hlyfvia ber Lα; Hyfvia ber de stockh.
Hskrr.: Hyfvia berg; „kannske rèttara
Hyfina” Rask. — 3. sjúkum, så Eg.;
suikum Bα og Rask M.; siuk C og O
(snarere end suik) det stockh. Qvart-
Hskr. og Bβ Lβ; sink stockh. Fol.
og Oct. Hskr.; svie Lα og K. — sárum,
så ændret med Eg. ; sári Hskrr. og Udgg.
— 5. þótt L O , Rask (ud. Var.) og M.;
þó B C og K. — Det er stødende, at
hafi er Rimord; jeg formoder derfor, at
árs sótt (arsott C) er forvansket; þótt
helsótt hafi vilde give god Mening. —
6. klífr t enkelte Hskrr. skrevet med ý.
    37, 5. fyr, så M.; de fleste Hskrr.
skrive for, så og K. Rask; fyrir L. —
6. sitia B og K. M.; singia C; syngia
L O og Rask (uden Var.). — sattir C.
    38, l. At tilsætte ein efter heitir synes
ikke nødvendigt, jvfr. Grimn. V. 28, L. 1.
350
FJÖLSVINNSMÅL.
 
  — 2. Hlífþrasa, så ændret; HlífÞþursa
Hskrr. og Udgg., dette kan ikke betyde
„tutela gigantum“. Jfr. Lif ok Leif-
þrasir og SnE. I, 300, hvor W har
avrþrasir, r avrþvrsis. — 3. þjóðvarta
giver ingen Mening og må være for-
vansket, þjóðvakra??— 5. Blíðr (i Hskrr.
skrevet Blíþr, Blíþur) eller Blíð i L. 4
må vistnok være forvansket. K, formoder
Blikvr. — 6. Örboða M. Eg.; Aurboða
Hskrr. og S. Rask.
    39. Dette V. og flgd. mangle i O. —
4. Efter bjarga tilføjer L og S. nockvþ.
— 6. görask i de fleste Hskrr. skrevet
goraz. — þarfar B C og K. M.; þarfir
L og Rask (uden Var.).
    40, 1. Bjarga mangler i alle Hskrr. og
Udgg, — svinnar, så ændret; Sumur
Hskrr. (Sumr C) og Udgg. Man tør
neppe formode Svinnar [bjarga]. — 2.
hvar, så Hskrr.; hver Udgg. (Rask uden
 Var.), der henføre det til L. 1. — 4. eigi,
så ændret med M.; ei Hskrr. (ey Cα;
er Cβ; er Lα) og K., Rask. Eller kan
ei (ey) forsvares ved ey Vaf. V. 55, æ
i Vaf. V. 36? — forað i mange Hskrr.
skrevet forrat. — 6. or Cα Lβ og Udgg.;
mangler i B Cβ Lα og de stockh. Hskrr.
    41, 4. hvart C O; de øvrige Hskrr.
hvert. — 5. þat mangler i O.
    42, 1. Flere Hskrr. skrive Vetr. — 6.
K. henfører brúðr til L. 5.
    43, 2. K skriver med flere Hskrr. som
et Ord hliþ-rúm. — 4. fair Cβ; fáir
Lα; fár Lβ og de stockh. Hskrr. —
muni C O, Rask (uden Var.) og M. —
myni B L og K.
    44, 3. at sia O.

    45, 1. Horskir skrives i de fleste Hskrr.
Hoskir. En lignende Brug af dette Ad-
jektiv kan neppe påvises; jeg har derfor
tænkt på hræskærir, jvfr. hræskæri ari
 
FJÖLS VINNSMÅL.
351
  Ísl. ss. II, 271 — 2. skulu þér hen-
føres af Rask .M. til L. 1. — haum O.
    46, 2. g&ohal;rþir L; i de fleste Hskrr.
skrevet med gi i Fremlyden. — 5. iartegn
C og M.; iarteikn de andre Hskrr. og
så K., Rask. — 6. For þér har O Cα
Bβ þess. — kván, så Hskrr. eg Udgg.;
burde vel hede at kván, som i V. 42, L. 6.
    47, 3. rákumk, sa M.; i Hskrr. skre-
vet rákumz, sa og K., Rask. Bør vist-
nok udtales som vrákumk. — 5. qveþir B.
kveðr efter Eg. af kveðja = kviðja. Kanske
viðr (Svend Grundtvig Danm. gl. Folkev.
II, 670 a). — 6. löst i Hskrr. skrevet
laust eller lavst.
    48, 2. hefik i flere Hskrr. skrevet hefi
ec. — 5. flestum Lα Cβ. — 6. hvars
 Cβ Lα og M.; hvers B Cα Lβ og K.,
Rask (uden Var.); huerz O.
    49, 2. Lyfja, så ændret; liúfu. Hskrr.
(lufú L) og Udgg.; jvfr. V. 36, L. 1. —
5. vlt Cβ Lα for vætt. — For hefi
skrive Hskrr. og Udgg. hefir. — 6. Mellem
ert og kominn har alle Hskrr. og Udgg.
aptr (de dele derhos L. 6 i to Linjer),
hvilket forstyrrer Metrum og Mening og
som jeg derfor har udeladt. Jfr. min Af-
handl, om Frbind. mll. Gróg. og Fjölsv.
    50. K lægger dette Vers i Svipdags
Mund „cum non sit verisimile eum plane
mutum fuisse ad praecedentem sermonem
amantis suae”. — 2. er ek hefi henfører
Rask til L. 1. — 5. at Cα O for er.
— 6. ok mangler i C L O.





=====================